Familieterapi jf. Barnets Lov §32 stk. 1, nr. 5

Hos Familiens Anker tilbyder vi familieterapi til familier, hvor udfordringerne ikke kan løses alene gennem støtte og struktur, men kræver et målrettet terapeutisk arbejde. Vi ved, at traumer kan have stor betydning for relationer – og at heling derfor må understøttes i samspillet mellem barnet og de nærmeste omsorgspersoner.

Familieterapi er relevant, når familien er præget af fastlåste mønstre, traumehistorik eller relationelle vanskeligheder, som forhindrer trivsel og udvikling. I disse situationer bliver den terapeutiske proces omdrejningspunktet, og hele familien inddrages i et trygt og professionelt tilrettelagt forløb.

Tilgang:
Familiens Ankers familieterapi er traumefokuseret og relationel. Vi arbejder med forældrene som nøglen til barnets heling.

• Traumefokuseret og relationel
  Vi arbejder med udgangspunkt i, at barnets trivsel og bearbejdning hænger tæt sammen med kvaliteten af relationen til forældrene. Når et barn arbejder med traumatiske oplevelser, er det nødvendigt, at forældrene kan skabe ro, tryghed og regulering i hjemmet.
• Inddragelse af forældre
  Forældrene er ofte de vigtigste aktører i barnets helingsproces. Vi støtter forældre i at forstå egne reaktioner, regulere deres nervesystem og udvikle mentaliseringsevnen, så de kan rumme og støtte barnet bedst muligt.
• Fokus på relationen
  Vi arbejder aktivt på at styrke og reparere relationen mellem barnet og forældrene. Når mor eller far bliver støttet i at kunne imødekomme barnets behov og naturlige tilknytningssignaler, kan barnet gradvist få en ny erfaring af tryghed og stabilitet.
• Samspil mellem terapi og hverdag
  Vi ved, at behandling først virker, når den kan mærkes udenfor terapirummet. Derfor arbejder vi på at sikre, at det, der læres i familieterapien, kan integreres i hjemmet, skolen og barnets netværk.

Hvornår er familieterapi relevant?

• Når barnets traumehistorik og symptomer kræver et terapeutisk hovedfokus.
• Når relationen mellem barn og forældre er præget af utryghed, konflikter eller fastlåste mønstre.
• Når bearbejdning af følelser, traumer og relationer er nødvendigt for at skabe udvikling.
• Når forældre selv har traumesymptomer (fx PTSD), som påvirker deres evne til at støtte barnet