Tidligt forebyggende indsatser jf. Barnets Lov §30.

Formål:

Formålet er at sætte ind tidligt med en forebyggende indsats, for at undgå at barnet/ den unges problemer vokser sig til mere komplekse problematikker og udfordringer i dagligdagen. Familiens Anker er en specialiseret enhed indenfor seksuelle overgrebsproblematikker, herunder både ved offer og udøver.

Målgruppe og indhold:

Vi oplever ofte at vores forebyggende indsatser, omhandler børn og unge hvor der er behov for nærmere afdækning og forståelse af grænseoverskridende adfærd, herunder om det kalder på yderligere intervention. En forebyggende indsats kan derfor bestå af flere tiltag, f.eks.:

  • Vejledende samtaler til omsorgspersoner og fagprofessionelle
  • Psykoedukation
  • Afholdelse af netværksmøder
  • Seksualvejledning, og meget mere
 

Familiens Anker har derfor også erfaring med at løse mindre komplekse og afgrænsede problemstillinger, hvor forløbet jf. Barnets Lov §30 vurderes tilstrækkeligt.

Afhængig af sagens karakter og udvikling, har Familiens Anker særligt fokus på om forløbet kalder på en videre støttende indsats, f.eks.:

  • Specialiseret kontaktpersonsforløb
  • Familiebehandling
  • Anden specialiseret indsats.
 

Kontakt os endelig, såfremt I har behov for professionel hjælp, eller ønsker faglig sparring.