Kombinerede indsatser jf. Barnets Lov 

Hos Familiens Anker tilbyder vi kombinerede indsatser jf. Barnets Lov. Det betyder, at vi kan sammensætte støtte til både børn og forældre – så hele familien får den hjælp, de har behov for.

Når en familie står i en svær situation, kan der være mange forskellige behov på spil. Ét barn kan have brug for individuel terapi, et andet for en tryg kontaktperson, og forældrene kan have brug for støtte til at forstå og håndtere barnets reaktioner.

Derfor arbejder vi tværfagligt og koordineret. Hvert familiemedlem får sin egen behandler eller kontaktperson. Undervejs sikrer vi at indsatsen hænger sammen gennem vores faste interne samarbejdsprocesser og fællesmøder med familien. På den måde får alle en stemme – og familien får en fælles retning.

Struktur og proces:  

  • Afklaringsfase
    • Første møde med barnet/den unge, familien og myndighedsrådgiver med fokus på at skabe en tryg ramme og forventningsafstemme
    • Sammen med familien og rådgiver formuleres konkrete mål for forløbet, både på barnets trivsel og familiens samspil.
    • Individuelle samtaler med både børn og forældre, hvor vi gennem observation og dialog undersøger trivsel, relationer og belastninger, med særlig fokus på hvilke traumatiske erindringer som skal håndteres, samt planlægning af tilgang og metodevalg.

  • Stabilisering
    • Barnet mødes fast med en kontaktperson, som arbejder med barnets indre og ydre barrierer, gennem en traumefokuseret tilgang.
    • Forældrene modtager samtaler med en behandler, hvor fokus er støtte til forældrerollen, regulering af stressniveau, psykoedukation og styrkelse af mentaliseringsevnen.
    • I denne fase er målet at etablere stabilitet i barnets hverdag, så barnet kan udvikle tillid og opleve forudsigelighed.
    • Løbende koordinering mellem behandlerne og fællesmøder med familien, sikrer sammenhæng i indsatsen og en fælles forståelse af mål og metoder.

  • Bearbejdning og udvikling
    • Når barnet er tilstrækkeligt stabiliseret, kan vi gradvist arbejde med at reducere traumesymptomer og skabe nye, positive erfaringer.
    • Forældrene inddrages gennem traumefokuseret traumebehandling og mentaliseringsbaseret metode, hvor de lærer at forstå og støtte barnet i svære situationer.
    • Der arbejdes aktivt med samspil, kommunikation og etablering af trygge rutiner i hverdagen, så barnet og familien sammen opnår større trivsel og udviklingsmuligheder. 

  • Evaluering og overlevering
    • Fælles opsamling med familien og myndighedsrådgiver
    • Vi vurderer barnets og familiens behov for videre støtte og eventuel opfølgning
    • Der udarbejdes en statusrapport med anbefalinger, som samler de faglige observationer, barnets udvikling og familiens ressourcer.
    • Målet er at sikre en tryg overgang, hvor barnet og familien oplever ejerskab til de fremskridt, der er skabt og føler sig godt rustet til næste skridt.


Hos Familiens Anker tror vi på, at familier bedst støttes gennem sammenhæng og samarbejde. Vores kombinerede indsatser giver netop dette – så ingen står alene, og alle får en vej ind i heling og udvikling.