Metoder og tilgange

Hos Familiens Anker anvender vi den mentaliseringsbaseret pædagogik og terapi i arbejdet med de børn, unge og familier som vi møder. Vi arbejder ud fra en traumefokuseret tilgang, med afsæt i virksomme elementer fra traditionel samt mentaliseringsbaseret traumebehandling. Vi har særligt fokus på sikkerhed og mentalisering som de grundlæggende rammer for vores behandling, før vi bevæger os videre ind i den øvrige behandling/ traumebehandling.

Generelt benytter vi os af en traumebevidst tilgang, hvor vi anerkender traumers udbredelse og betydning for barnet/ den unges trivsel og vanskeligheder. Vi har derfor fokus på at normalisere traumeefterreaktioner hos de børn, unge og familier som vi arbejder med, samt at støtte den traumatiserede som et følelsesreguleringsredskab. Vi har ligeledes særlig opmærksomhed omkring håndtering af forøget alarmberedskab, dissociation og genoplevelser.

Vi benytter os af narrativ teori og metode, hvor vi ønsker at etablere en sikkerhed gennem en tryg kontekst, hvorfra traumet kan udtrykkes indirekte, uden at barnet/ den unge defineres af dette. Vi har fokus på genetablering af dem selv, og om opløsning af de negative fortællinger, som traumerne har ført med sig. Ofte oplever et offer ikke egen respons på traumet, men husker passiviteten, hvilket bidrager til følelsen af skam, isolation, selvhad, mv. Vi har derfor fokus på at mennesker aldrig blot er ofre for et traume – vi har derfor fokus på handleevne og hvad den offergjorte part gjorde under/ efter et overgreb.

Ud fra den mentaliseringsbaseret tilgang, har vi særlig fokus på at forstå hvilke mentale tilstande som ligger bag egen og andres adfærd, hvilket gør det lettere at forstå og se sig selv udefra og den anden indefra. Når man forstår andre, formår man også bedre at skrue ned for sine stærke følelser og handle mere fornuftigt. Mentalisering sker altså i interaktionen mellem mennesker – hos sig selv og den anden.

Vi arbejder ligeledes med interaktioner i familien, med udgangspunkt i mentaliseringsbaseret familieterapi. Ofte oplever vi at et uhensigtsmæssigt samspil i familien, er på baggrund af et manglende mentaliserende samspil. Derfor arbejder vi også med at italesætte samspilsmønstre i familien, hvorefter der skabes en fælles proces om at undersøge samspillet, mentalisere øjeblikket og overveje nye mulige forandringer.

Mentaliseringstilgangen er altså en evne som kan tillæres og oparbejdes, hvorfor det giver positive forventninger til omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unges udviklingsmuligheder.

Hos Familiens Anker benytter vi havuniverset til at beskrive udvikling, udviklingsrejser og eksistentielle udfordringer. Billedrigdommen i havuniverset er stort, og samspillet med havet giver et fint billede af forældreskabets mange oplevelser. Forældreskabet kan eksempelvis spejles ved at vi både skal nyde de smukke og blikstille dage, men også rumme bølgerne og de stormfulde dage som kan opstå. Ved intense følelser og tanker hos barnet/ den unge, er det altså omsorgspersonernes opgave at regulere egne følelser først, før barnet kan støttes gennem dets voldsomme følelser.

”Ved intense følelser og tanker, vær dit barns anker”
(Hagelquist, J.Ø, 2017)